Det er faktisk nemt at tilberede anden til juleaften, hvis man følger nogle få enkle råd, som køkkenchef fra Hotel- og Restaurantskolen Jan Hallgren kommer med her.
Han viser blandt andet, hvordan man skærer vingerne af og gemmer dem til saucen. Han forklarer, hvorfor anden skal fyldes med æbler og svesker, og så viser han hvordan man binder anden op.
Et andet lille fif er, at trykke den fyldte anden hårdt sammen, så lårbensknoglerne knækker. Det gør det nemmere, når anden skal parteres.
Stegetiden er 35 min pr. 500 gram anden uden fuld i en ovn ved 160 grader.
Til sidst viser Jan Hallgren hvordan man med en skarp kniv parterer anden.
GUIDE
fortsæt med at læse


























