Jørgen Leth er en trofast mand. Trofast over for sine ansatte, trofast over for en række restauranter og ikke mindst trofast over for sine tøjbutikker. Filmmandens tøj bliver rituelt indkøbt på faste destinationer: jeans hos Rogans i New York og skjorter og jakker hos Giorgio Armani i Paris. »Mandagen efter Paris-Roubaix tager jeg altid ind til Avenue Montaigne, hvor alle de eksklusive butikker, også Giorgio Armani ligger. Jeg sætter mig ind på en café, hvor fantastisk rige mennesker sidder og får et glas ekstremt eksklusiv vin. Så sidder jeg og mander mig op. Og fortæller mig selv: Du skal kun have en skjorte i år. To skjorter maks. Jeg elsker den der fornemmelse, inden jeg går ind i butikken. Det er en form for nervøsitet, for jeg har jo ikke råd til det tøj. Jeg er jo ikke millionær. Men jeg går derind og spiller spillet. Og køber skjorter og jakker og så videre, så jeg har til et år. «.
LÆS ARTIKEL Tv-vært: »Der var kraftedeme en, der købte min næsetrimmer«
Hvorfor går du så meget op i at købe jakker og skjorter?
»Jeg kan godt lide at være velklædt, og jeg kan godt lide velvære. Og Armani er enormt lækkert. Danskere har traditionelt ikke haft meget forstand på ordentligt tøj. Jeg har altid følt mig anderledes på den måde. Kun i nyere tid er der kommet en øget bevidsthed om at være ordentligt klædt. Tidligere var det jo nærmest politisk ukorrekt at være godt klædt. Jeg klæder mig også godt for at drille. For at gøre op med mentaliteten om, at alt skal være kedeligt. Mange mennesker bliver til en kliché, når de får et jakkesæt på. Så tror de, at det skal være stift. Det behøver det ikke. Hvis man har et godt jakkesæt, kan man sagtens bruge det med en krøllet hørskjorte. Mine skjorter hænger altid uden for bukserne, uanset hvor meget de koster.«
LÆS ARTIKELMorten Remar: »Jeg kører min 'familiecontainer' med stolthed«Hvad bruger du ellers penge på? »På kunst. Jeg har købt kunst i Haiti i 30 år, og det gør jeg stadig, hver gang jeg er der. Selv om jeg ikke har noget sted at gøre af det. Jeg har ikke haft et hjem, siden jeg mistede mit hus i Haiti under jordskælvet i 2010. Det er sindssygt. Det er en samlermani. Jeg bor på hotel i Haiti, og al min kunst står bare stuvet af vejen. Jeg har cirka 300 malerier, som bliver opmagasineret i Danmark, og så har jeg en del kunst stående i Haiti.« Det lyder dyrt? »Det er det også. Jeg har ikke altid råd til det. Jeg har mange, mange ting i Haiti, som jeg ikke har betalt færdig. I øjeblikket har jeg en skulptur til 2.500 dollar og en til 4.000 dollar stående hos en kunstner. Der kan godt gå et par år, inden jeg får dem hjem. Kunst er min last.«
