Smykke- og designvirksomheden Georg Jensen har betalt en bøde på en million kroner for at have overtrådt et forbud mod bindende videresalgspriser. Det oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
I en periode på mindst to år frem til 15. november sidste år har Georg Jensens sælgere i flere tilfælde forlangt, at forhandlere bruger selskabets vejledende priser som mindstepriser ved videresalg til forbrugere. Det er ulovligt.




























