Det kom bag på Susanne Lentz Friis, da hun i marts 2011 kom hjem efter et par dages ferie og fandt en p-bøde på 510 kroner under vinduesviskeren på sin specialindrettede invalidebil.
Den holdt parkeret på den p-plads uden for hendes hjem i Norgesgade på Amager, som hun har haft, siden hun flyttede ind i 1996, og som er afmærket med et skilt med hendes bils registreringsnummer. Troede det var en fejl
Hun har pladsen og bilen, fordi hun er født med rygskader, der betyder, at hun går besværet og er afhængig af en scooter, hun har med i bilen.
Hun regnede med, at bøden var en fejl, men hos Center for Parkering i Københavns Kommune lød beskeden, at bøden var udstedt, fordi Susanne Lentz Friis invalideparkeringsskilt ikke havde ligget i forruden, som loven foreskriver.
Nej, forklarede hun, for skiltet havde hun haft med på ferien for at kunne holde på invalideparkering undervejs, og det plejede aldrig at ligge i forruden, når bilen holdt på hendes private plads.
LÆS OGSÅBilister i tusindvis parkerer ulovligt på handikap-pladser
Men bøden skulle betales, og fremover må 45-årige Susanne Lentz Friis finde en anden plads at holde på og betale parkeringsafgift, når hun tager skiltet med i en andens bil. Samtidig vil hendes private p-plads stå tom, da hendes bil er den eneste, der er berettiget til at holde på den.
I praksis betyder det, at hvis Susanne Lentz har brug for at blive kørt selv en kort tur af en bekendt og har sit skilt med, fordi hun for eksempel, som det har været tilfældet, var kommet til skade med foden, må hun først flytte sin bil hen på en anden plads.






























