Han er ikke rar, fastslår Christian Tafdrup om programdirektør Alexander Hjort, som han spiller i tredje sæson af tv-serien ’Borgen’, der havde premiere nytårsdag.
Karakteren er glat, hurtig, fanatisk fokuseret på seertal og udgiftsstyring og på flere måde skuespillerens diametrale modsætning. For selv om Christian Tafdrups udseende har skaffet ham adskillige roller som prettyboy og storbysmart, modsvares det på ingen måde af hans prioriteter i privaten. Han lægger ikke budget og interesserer sig gevaldig lidt for mærkevarer, design og forbrugsgoder.


























