Tirsdag aften fastslog fødevareminister Mette Gjerskov (S) i en pressemeddelelse, at »alt tyder heldigvis på, at de her fuskervarer ikke har været i danske supermarkeder«. Ministerens udmelding kom på trods af, at Fødevarestyrelsen kort forinden havde modtaget en advarsel, der nævnte netop Danmark som mulig modtager af de mistænkte produkter i den verserende skandale om hestekød.
Det fremgår af et notat fra Fødevarestyrelsen, som Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af.



























