Der er drøn på Cecilie Stenspil. Hun er bare 33 år gammel, men har allerede portrætteret alskens superkvinder – de offervillige, hårdtslående og rapmundede af slagsen.
Lige nu går det over stok og sten – og på hest – i Dyrehaven, hvor hun fra 29. maj spiller Lady Marian i Det Kongelige Teaters sommersatsning, ’Robin Hood’. Hvis hun altså ikke lige har travlt med at lægge stemme til tegnefilm, lave reklamespeaks eller optage en indtil videre hemmelig tv-serie. Og det kræver en bil at styrte sådan rundt, fortæller hun.




























