Vennerne ringer ikke så tit mere. Ægteskabet føles jævnligt mest som en ring på fingeren. Og børnene i fotorammen på kontorets skrivebord er trukket i nattøj og på vej i seng, når du endelig når hjem og ser dem live. Lyder det bekendt? Så er du ikke alene. Halvdelen af danskerne giver udtryk for, at vi savner mere tid til familie og venner. Og næsten en tredjedel giver jobbet skylden og medgiver, at arbejdet fylder ’for meget’ eller ’alt for meget’ i deres liv, viser en ny Megafon-måling for Politiken og TV 2. Alligevel fortsætter vi med at arbejde som besatte. For vi elsker at være på jobbet. Mere meningsfuldt at være på jobbbet Når vi siger, at vi savner mere tid til børn, partner og venner, handler det faktisk ofte mere om den dårlige samvittighed over ikke at slå til end om oprigtigt savn, siger stressekspert Thomas Milsted, leder af Center for Stress og Trivsel. »For mange giver det faktisk mere mening at være på jobbet end at være derhjemme. Når vi arbejder, opnår vi status i samfundet og anerkendelse, der kan måles og vejes. Det er langt mere kompliceret i privatlivet. Menneskelige relationer er hårdt arbejde, og det er svært at opnå håndgribelige succeser«, siger Thomas Milsted. Jo flere børn jo mere tid på jobbet Han peger på en undersøgelse, der viser, at kvinder bruger mere tid på deres professionelle liv, jo flere børn de får, og jo yngre børnene er. »Forskning har vist, at børn ikke gør os lykkelige. Det er noget, vi fortæller os selv og hinanden. Forældrerollen er hårdt arbejde, hvor du sjældent får ros eller præmier for din indsats. Derfor kan det føles mere attraktivt at være på arbejde«, uddyber Thomas Milsted.

GUIDE Fire minutter om dagen kan redde ægteskabet

Stresseksperten advarer om, at ubalancen og splittelsen mellem privatlivet og jobbet kan have store, psykologiske konsekvenser. Flere og flere – især kvinder med mellemlange og lange uddannelser – går ned med stress, udbrændthed og depressioner.

Vi vil det hele og i højeste gear
Det er en tendens, som flere fagforeninger og pensionskasser følger tæt. En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra juristerne og økonomernes fagforening Djøf viser, hvilke forhold der presser akademikerne mest. Topscoreren på en topfem er ’manglende sammenhæng mellem arbejde og privatliv’.

Chefkonsulent i Djøf Lisbeth Kjersgård mener ikke, at medlemmerne direkte foretrækker at arbejde frem for at trille barnevogn og holde i hånd. Men de vil det hele på én gang og i højeste gear:

»De har så store ambitioner både i forhold til karrieren og familielivet, at regnestykket kan være svært at få til at gå op. Især i familier, hvor begge gør karriere, er det en stor udfordring«.

Farvel egofest

Udfordringerne er ofte størst blandt akademikere, både fordi det især er dem, der hungrer efter den kalorietunge karriere. Og fordi de arbejder så fleksibelt, at grænserne mellem job og privatliv efterhånden er visket fuldstændig ud.

At vende den udvikling bliver en af de største udfordringer for det moderne menneske, forudser sociolog Emilia van Hauen.

»Vi påtager os stadigvæk for mange roller og ender med at leve i alt for mange jeger. I baghovedet spørger du hele tiden dig selv, hvor din primære identitet ligger. Hvor du hører hjemme. Den splittelse er en konstant stressfaktor«, siger Emila van Hauen.

Sociologen har i flere år beskæftiget sig med trends og moderne livsformer og udgav i fjor bogen ’Farvel egofest. Og goddag til formål og fællesskaber’. Ifølge den vil vi gradvist bevæge os væk fra årtiers fokus på os selv og vores personlige potentialer og koncentrere os mere om at være nærværende – om, hvilken forskel vi kan gøre for andre.

Men vi er der langtfra endnu:

»Udfordringen bliver, hvordan du skaber sammenhæng og mening. Men ingen ved, hvordan man stopper den udvikling, vi driver os selv ud i. Alle gejler jo hinanden op«.

Frygt for at blive fyret
Og finanskrisen gør ikke betingelserne bedre.

Af frygt for at miste jobbet, bider vi tænderne sammen om skrivebordskanten, viser Megafon-målingen: En tredjedel svarer, at de føler sig ’mere’ eller ’meget mere’ presset på arbejdet i dag, end de gjorde for et år siden.

Har man det sådan, risikerer man at blive alvorligt syg, advarer Thomas Milsted:

»Nu har folk så en endnu bedre undskyldning for at prioritere arbejdet frem for familien. For drosler de ned, risikerer de en fyreseddel. Men de risikerer også at blive alvorligt syge. De, der kommer for at få hjælp nu, har det typisk langt dårligere end dem, jeg mødte før krisen«.