Vasketøjet kommer sandsynligvis ikke så hyppigt udenfor og lufttørre i de kolde måneder. Derfor kan det være belejligt at anskaffe sig en tørretumbler.
Forbrugerrådets magasin Tænk har netop kåret Miele T 8861 WP Edition kondenstørretumbler som bedst i test. Om tørretumbleren skriver dommerne blandt andet: »Energiforbruget er lavt, og som en af de eneste modeller formår maskinen at ramme den ønskede restfugtighed på alle de testede programmer«.




























