Økologi og dyrevelfærd er i høj kurs.
Det ved de godt i Irma, og derfor tilbyder de nu deres kunder at følge med i juleænders opvækst. Helt fra de som små ællinger kun et døgn gamle ankommer til Lindbjerggård ved Randers, til de cirka 100 dage senere og 4 kilo tungere må lade livet for at ende på bordet juleaften.




























