Når tusindvis af deltagere i den kommende uges DHL Stafet snører løbeskoene og stiller sig klar til start, sker det for manges vedkommende med et blik på håndleddet. For både ambitiøse triatleter og mange sindige joggere benytter pulsure som hjælp til træningen.
Hos pulsure.dk, der er Danmarks største onlineforhandler af løbeure, vurderer indehaver Henrik Bisgård, at der sælges mellem 75.000 og 85.000 løbeure årligt i Danmark, og at godt 500.000 danskere i alt har løbehjælp siddende på armen. Men hvor meget skal et løbeur egentlig kunne?




























