De danske skraldespande er fulde af brugte batterier, udtjente hovedtelefoner, ure, sparepærer og andet affald, vi har haft genbrugsordninger for i årevis. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling fra DTU, skriver Ingeniøren.
Som ph.d.-studerende rodede Marianne Bigum i affaldet fra 3.129 danske husstande i 12 kommuner og fandt, at 39 pct. af de batterier, danskerne kasserer, havner i skraldespanden. Det svarer til ni batterier pr. husstand om året. Og 16 procent af elektronikaffaldet ryger samme vej:


























