Gør dig klar til sommerens strandture med en mobil trådløs bluetooth-højttaler. Magasinet Datatid Techlife har netop testet denne type højttalere, som også kan tages med på terrassen eller i sommerhuset.
Testvinderen fra Libratone kan afspille musik via wi-fi, airplay eller bluetooth. I testen roses lydbilledet for at have en detaljeret diskant og en homogen og luftig lyd. Frontstoffet kan skiftes og fås i mange forskellige farver. Der er 498,75 kroner at spare hos pristjekkets billigste forhandler i forhold til den dyreste.




























