Danske forbrugere vil i stigende grad have madvarer, der er fri for noget – særligt gluten og laktose.
»Vi skal jo dyrke noget. Færre tror på gud. Så flere bliver i stedet besat af en sundhedsdyrkelse. Sundhed får en religiøs karakter. Maden bliver en frelse. Fri os fra det onde – fri os for gluten«, lyder det fra ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen fra Professionshøjskolen Metropol.




























