Cecilie Lassen var 30 år gammel, da hun for første gang i sit liv fik en roommate. Hendes hyggelige lille ejerlejlighed på Christianshavn havde hun solgt til fordel for et håndværkertilbud på Vesterbro med hærgede gulve, et nedslidt firserkøkken og smadrede, plastiktildækkede ruder.
»Man kan ikke være fin på den, når man ikke har noget job«, siger Cecilie Lassen. Hun havde mistet sit job og derved sin indtægt, da hun en decemberdag i 2011 skadede sin hofte og på sekunder lagde 23 års karriere i den danske ballet bag sig. Og dermed det liv, hun kendte.




























