Det er i dag kun tilladt at sælge e-cigaretter og væske med nikotin i danske butikker, hvis produktet er godkendt som lægemiddel. Ifølge Sundhedsstyrelsen var der i januar 2015 endnu ingen godkendelser af nikotinholdige væsker i Danmark. Men i dag fremsætter Folketinget en ny lov om e-cigaretter, som blandt andet lægger op til en væsentlig ændring på dette område.
Hvis den nye lov bliver endeligt vedtaget den 20. maj 2016, står det enhver butik frit for at sælge e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin. Hos Coop har de endnu ikke taget stilling til, om man, hvis det bliver aktuelt, vil have nikotinholdige e-cigaretter og væsker på hylderne fra maj, forklarer informationsdirektør Jens Juul Nielsen.




























