I Folketinget sidder 179 folkevalgte medlemmer, der har mulighed for at stemme en lovændring igennem. De har magt, de kan stemme ja eller nej. Det er et privilegium og et ansvar, der må udfordre og tynge hvert eneste folketingsmedlem.
Jeg gad vide, hvilke tanker der gik gennem hovederne på de folkevalgte, der enten ikke var til stede eller trykkede ja til, at aldersgrænsen for at køre knallert skulle ned fra 16 til 15 år: 56 politikere i folketingssalen stemte for, 55 stemte imod, mens 68 var ’fraværende’.



























