Første april i år var der vagtskifte på de kommunale genbrugspladser i og omkring hovedstaden.
Det kommunalt ejede Amager Ressourcecenter (ARC) valgte efter en udbudsrunde at udlicitere driften af genbrugscontainere til tøj, sko og tekstiler til organisationen Ulandshjælp fra Folk til Folk (UFF). Amager Ressourcecenter kunne tjene penge på genbrugstøjet, og årligt modtager ARC, der er ejet af kommunerne i Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby, i omegnen af 700.000 kr. fra UFF.




























