EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har i dag fremført nye anklager mod søgegiganten Google om, at selskabet misbruger sin dominerende position på nettet på flere måder.
Margrethe Vestager har tidligere fremført mistanker om, at selskabet overtræder EU's regler, og den nye henvendelse til Google underbygger på flere punkter anklagerne om, at Google systematisk favoriserer sin egen tjeneste med prissammenligninger i de generelle søgeresultater på bekostning af søgeresultater fra konkurrerende tjenester.


























