Det kan være svært at finde vej i junglen af råd om, hvordan man kan skærme sit barn for skadelig kemi i overgangen fra amning til skemad.
»Fra seksmånedersalderen er det slut med udelukkende at amme eller give modermælkserstatning og tid til at introducere sit afkom for en verden af nye smage. Men allerede fra barnet er fire måneder, kan man begynde at prøve kræfter med små smagsprøver«, fortæller ernærings- og husholdningsøkonom Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, der står bag bloggen Renbarnemad.dk og bogen 'Mad til spædbørn og småbørn' udgivet af Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.




























