Måske bruger du mest nettet til madopskrifter, busplaner og Facebook-snageri. Men er du en af de 168.000 danskere, der i øjeblikket går ledige, skal du måske revurdere din opfattelse af cyberspace. Din tilstedeværelse på internettet er nemlig vigtig, når du søger nyt arbejde.
»Er man til stede med noget skrammel, så rammer det en. Er man til gengæld attraktiv, kan man blive hjulpet rigtig godt på vej«, fortæller Abelone Glahn, der er kommunikationsrådgiver og forfatter til bogen 'Dit virtuelle håndtryk'.




























