Anne Petersen, Helsinge:
3. december skrev du om kvalkved. Du skrev, at der ikke var nogen, der gad spise dens fine frugter. Vi har i mange år haft flere kvalkved i haven. Vinteren igennem hænger ganske rigtigt de klare, røde bær på grenene. Men sidst på vinteren hører vi pludselig en dag den karakteristiske »sriririr«. Så ved vi, at silkehalerne er der. Og de elsker de røde bær, hvis smag kulden nok har mildnet. Silkehalerne er en af vinterens glæder for os!




























