Dette er en krigserklæring! Jeg vil udfordre og anklage det danske sprogs højesteret, Dansk Sprognævn, for jeg tror, at de har sovet i timen. Det handler om plantenavne. I sprogets bibel, Retskrivningsordbogen, står der i paragraf 12, ’Store og små bogstaver i egennavne’, stk. 4, følgende: »Med lille skrives benævnelser på dyrearter og planter: alligator, løve, bellis, sankthansurt. I videnskabelige, latinske navne skrives dog første ord med stort: Viola cornuta, Ursus maritimus«.
Dette skal ikke anfægtes, men det gode Sprognævn har altså glemt, at der findes en meget stor gruppe planter, som foruden det danske navn og det latinske slægts- og artsnavn – f.eks. Viola cornuta – også har et specifikt sortsnavn. Det ved jeg alt om, fordi jeg i en årrække var redaktør for Haveselskabets tidsskrift Haven, og noget af det første, jeg lærte, var, at sortsnavnet altid skrives med stort og i anførselstegn. F.eks. Viola cornuta ’Sylvia’. At planterne som regel også har et dansk navn, er noget helt andet, og alle danske plantenavne skrives med småt, ’hornviol’.
