Jeg drømmer om den gnidningsløse nethandel. Altså den slags, hvor måltidskasser ankommer med tilpasset mad, så ikke en eneste kålrabi ender som syndigt madspild. Hvor de bestilte jeans sidder som støbt. Og hvor den seneste digitale dims bliver ved med at virke uden behov for reklamationssager med et fjernt firma et eller andet sted på kloden.
Men det er ikke det, jeg har. Hvad jeg derimod har, er en emhætte for meget.




























