Da du i 2005 satte tænderne i en chokoladebar af mærket Lion eller Kit Kat, var der mere sukker i end i dag. Dengang var der i en Lion 20 procent mere sukker og 13 procent mere fedt, mens en Kit Kat havde 7 procent mere sukker.
Ligesom Nestlé, der producerer chokoladebarerne, har flere slikgiganter i årenes løb reduceret indholdet af sukker, fedt og salt i deres produkter. Det skyldes, at selv om de er klar over, at de producerer usunde varer, har de et ansvar.


























