Mobilbrugere landet over kan med fordel rykke nu og få sig et bedre og billigere abonnement. Og har man binding på et abonnement, som er steget i pris, kan det blive dyrt at vente.
Sådan lyder opfordringen og advarslen fra Forbrugerrådet Tænk, som vil gøre tirsdag 6. juni til store skiftedag på mobilområdet, efter at selskaber som YouSee, Telia, Fullrate, Telmore, CBB og Telenor har valgt at sætte priserne op på et eller flere af deres mobilabonnementer.




























