Uddrag fra Børnetelefonens brevkasse viser, at ferien for nogle børn kan være ladet med bekymring. For den ene forælder, for deres egen trivsel eller for udfaldet, hvis de siger fra. En bekymring, de tilsyneladende forsøger at bagatellisere, kunne hyppig brug af ordet 'bare' tyde på.
Skal jeg beskytte far ved at tie?
»Min far ved godt, at min mor har fået en ny kæreste, men vi har endnu ikke snakket om det, faktisk ikke engang nævnt det i forbifarten. Men her i sommerferien skal jeg sammen med en veninde ud og rejse, og her skal min mor og hendes kæreste med, så de kan gå rundt sammen, mens min veninde og jeg kan gå alene rundt sammen«.




























