De gule og blå farver stikker ud på iskortet, og allerede før testen plager min seksårige søn, Carl, om en Minions-is. Det burde selvfølgelig give nervøse trækninger hos enhver madpolitisk bevidst mor, for vi er klart ovre i det syntetiske hjørne med skrigende farver, men et tjek af indholdsfortegnelsen beroliger mor: Der er ikke så mange E-numre i, som man kunne frygte ud fra kortet.
Vi køber isene et par dage før testen og kommer dem straks i fryseren, men allerede da isen pakkes ud på terrassen derhjemme, begynder den at blive blød, og der går ikke lang tid, før den nederste blå del løber ned ad hænderne, medmindre man slikker ihærdigt. De fleste isfabrikanter ved, hvordan man stabiliserer en is, og det undrer mig, at man ikke har gjort den mere varmefast, når produktet er lavet til primært små børn. Men det er ikke det værste.
