Upræcist pulsur
Ole Blichfeldt-Lauridsen: Jeg er 69 år og træner til Eventyrløbet på 10 km. Tre gange om ugen løber jeg nonstop 5 km og en enkelt gang om måneden 10 km. Jeg svømmer 2 km to gange om ugen og cykler cirka 20 km hver dag.
Det bekymrer mig, at min puls stiger voldsomt efter 8 eller 9 km’s løb – fra 105 til 181. Sjovt nok kan min puls på mine 5 km-ture undertiden stige kraftigt den første kilometer for dernæst at falde til 102-105. Men det sker aldrig på mine 10 km-ture. Skal jeg simpelt hen standse op og hvile og lade pulsen falde, før jeg løber videre, selv om jeg ikke føler nogen træthed?




























