Insektmidlet fipronil, der er fundet i æg i Danmark, kan potentielt give dårlig sædkvalitet og stofskiftesygdomme på lang sigt. Derfor bør Fødevarestyrelsen ikke kalde midlet for ufarligt ved lave doser.
Det mener Niels Erik Skakkebæk, der er seniorforsker ved Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion og Danmarks ledende forsker i sædkvalitet.




























