Hvis man er sådan en lidt kultursnobbet akademiker som mig, kan man godt finde på at sige, at livet er for kort til Facebook. Alligevel har jeg naturligvis en facebookprofil, for ’det kræver jobbet jo’, og så er det også ret hyggeligt at følge med i familie og venners gøren og laden.
Forleden blev jeg således ven på Facebook med min 83-årige far! Og mine ældste børnebørn har lige bekræftet min venneanmodning, så jeg har mulighed for at få et blik ind i den del af deres verden.




























