Lyt til artiklen
For nogle uger siden stod min datter og jeg højt oppe på en stige og plukkede æbler fra min onkels og tantes æbletræ i Hillerød. Æblesorten hedder sukkertop, og i et år med elendigt frugtvejr var de fleste afgået ved døden på træet, og mange af de efterladte var skrammede, anløbne og ormstukne (madæblerne i nabotræet var ramt af skurv og så ud, som om doktor Frankenstein havde syet dem sammen af reservedele).
Sukkertop er sådan et æble, der får brune pletter, hvis man kigger for strengt på det, og det bliver hurtigt melet. Men frisk fra træet er det fantastisk, og vi accepterer, at familiens egne æbler kan have deres fejl og har deres sæson.
