Det må have været et vanvittigt syn nede fra gaden. En granvoksen mand hænger ud ad vinduet fra 4. sal i en etageejendom på Østerbro i København.
En pandelampe om hans hoved kaster en lyskegle mod den mørke asfalt, og horder af unger nærmer sig fra alle retninger. Manden bærer en hvid undertrøje med blodrøde plamager tværet ud over det tyndslidte stof. Der er blodspor fra de opspilede øjne. I hånden holder han en kødøkse af den type, som damerne på markeder i Østen hugger kyllinger i stykker med. Swiiiiiing. Og så råber han af sine lungers fulde kraft:




























