Det er så gigantisk et beløb, at det kan være svært at begribe. Men med en formue på nu over 100 milliarder dollars - 620 milliarder kroner - er netbutikken Amazons grundlægger og topchef Jeff Bezos nu verdens rigeste mand.
Det var udsigten til, at forbrugernes rabatjagt hos Amazon under black friday ville slå alle rekorder, der fik selskabets aktie til at stige. Det gav Bezos' pengetank vokseværk, således at han var god for 2,4 milliarder dollar ekstra.


























