Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Forbrugerne fortsætter storindkøb af økologiske varer

Lyt til artiklen

Forbrugerne i de danske butikker fortsætter med at fylde mange økologiske varer i indkøbskurven.

Detailsalget af økologiske varer udgjorde 11,3 milliarder kroner i 2017 mod 8,7 milliarder kroner i 2016, oplyser Danmarks Statistik.

En del af den markante stigning skyldes dog, at opgørelse er udvidet med salg af fødevarer fra nettet.

Med opgørelsen fra 2017 har salget af økologisk frugt og grønt overhalet mælk, ost, og æg som største varegrupper.

Salget af frugt og grønt steg fra 2,5 milliarder kroner i 2016 til 3,7 milliarder kroner i 2017. Salget af mælk, ost, og æg udgjorde 3,0 milliarder kroner i 2017.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her