Historien begynder helt lavpraktisk med, at vi mangler sukker til at brygge saft af hyldeblomster fra parken, og den ender med en smag af frihed og et stik i maven.
Ved køkkenbordet kigger jeg på min syvårige datter og tænker, at måske er det nu, hun for første gang selv skal gå på indkøb uden sine forældres overvågende blikke. Når næsten at fortryde det, før jeg får presset ordene ud gennem munden, men da har hun allerede sagt ja og er i fuld gang med at spænde sandalerne på. Jeg må tie stille.




























