Elever landet over har i den forgangne måned sat sig til rette efter sommerferien, klar til et nyt skoleår. Men med i skoletasken bærer mange af dem et lille monster, der dagen igennem hvisker til dem, hvad de skal være bange for.
I hver skoleklasse landet over sidder i gennemsnit 1-2 elever, hvis liv er så præget af angst, at det begrænser deres hverdag og forhindrer dem i at gøre helt almindelige ting, de har lyst til.




























