Kurt Møller Lauritzen: Den officielle kostvejledning i Danmark inklusive Hjerteforeningens lyder blandt andet på højst 5-6 g salt om dagen, magre mejeriprodukter inklusive ost. Men noget er ved at rokke ved disse anbefalinger, om end ikke officielt – endnu? I Ugeskrift for Læger 17. september i år diskuteres nemlig den daglige saltindtagelse, da undersøgelser har vist, at daglig saltindtagelse under 6 g/dag og over 12 g/dag giver overdødelighed.
Hjerteforeningens anbefalede magre ost fravælges af mange danskere, den har øgenavnet papost på grund af tør smag. Franskmænd spiser i gennemsnit 25 kilo (fed ) ost om året, danskerne spiser 15 kg ost (fed og mager) om året. Flere undersøgelser fra Danmark i de senere år har vist, at fede oste og mælkeprodukter kan have overraskende gavnlig virkning i hjertemæssig sammenhæng.



























