Det er lidt mærkeligt, at den danske sangskat (Højskolesangbogen) næsten ikke har nogen sange om løvfaldet. Der er adskillige om foråret, sommeren og vinteren, men når vi kommer til den gyldne oktober, er det kun skoven, der falmer, og det er en takkesalme til Gud.
Jo, Frank Jæger skrev et højt elsket digt, ’Kirsten og vejen fra Gurre’, og Kim Larsen sang den på det smukkeste, ’Det løvfald, som vi kom så alt for nær’. Det er dog ikke et digt om løvfald, men en erindring om længsel og kærlighed, som lidt tilfældigt dukkede op, da han så »et gult forundringssmil i Nyrup Hegn«.

























