I tusindvis af forsikringsklager om alt fra cykeltyverier og indbrud til skader på biler, både og boliger afgøres bag lukkede døre i landets forsikringsselskaber – og ikke i det offentlige Ankenævnet for Forsikring.
Her falder antallet af klagesager i takt med at selskaberne i stigende grad selv håndterer konflikter med deres kunder. På den måde forsøger flere forsikringsselskaber at undgå at blive hængt ud som brutale og kundefjendske på ankenævnets hjemmeside, hvor alle afgørelser og klagestatistikker bliver offentliggjort.




























