Kanel, kardemomme og nelliker. Julen dufter og smager intenst af krydderier. Men når det gælder højtidens nye øl, er der sket en ændring:
»Juleøl er ikke længere så voldkrydrede, som der var tradition for engang«, konstaterer de tre ølentusiaster, som er dommere i Politikens blindsmagning af 16 frisktappede danske sæsonnyheder.


























