Pakkerne ligger i massevis under juletræet. Julelysene er tændt og spejler sig i børnenes store øjne. Hvad mon der er i gaverne. Hvornår må vi pakke op. Sådan har det været, siden ’Peters jul’ blev idealet i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet.
Mens julegaver har fået en mere fremtrædende plads i julen, har også familiens form for en stor del danskere ændret sig siden ’Peters jul’. Nu er det ikke kun far, mor og børn, men også sted-, bonus-, papfar og -mor, bonusbørn og -bedsteforældre, der syngende danser om juletræet.




























