I Sverige får børnene deres første aktie i dåbsgave. Herhjemme er det først og fremmest den mest vellønnede femtedel, der investerer i aktier for at få deres penge til at vokse.
Men aktier er faktisk interessante for alle, der har en opsparing – især hvis den står på en konto i banken til 0 procent i rente og bliver udhulet af inflationen.
Og i forsøget på at gøre aktieinvestering til en ny dansk folkesport har regeringen fra 1. januar åbnet for såkaldte aktiesparekonti i banken.
Med løftet om lidt lavere beskatning og lovning på, at banken tager sig af bøvlet med skatteregnskab, skal ordningen med skatteminister Karsten Lauritzens ord »styrke aktiekulturen ved at gøre det nemt og økonomisk attraktivt at investere i aktier«.
Lidt for optimistisk
I løbet af de første 8 uger har omkring 16.000 danskere oprettet en konto, viser Politikens rundspørge.
Men den er mest populær hos dem, der i forvejen ejer aktier, lyder meldingen fra bankerne.
»Vi har oprettet 167 konti siden årsskiftet, så der har ikke været den store interesse fra vores kunder. Til sammenligning har vi omtrent 100.000 kunder med et værdipapirdepot. Vi oplever typisk, at det er kunder, der allerede er bekendt med investeringer, der benytter sig af den nye aktiesparekonto som et supplement til deres andre investeringer«, siger Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
Den nye kontoform bliver da næppe heller det, der lokker en masse nybegyndere ud på børsmarkederne med deres sparepenge, mener flere eksperter.
Herunder Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS:
»Aktiesparekontoen er lidt blevet solgt som midlet, der skulle få mange flere danskere til at interesse sig for aktieinvesteringer, altså ændre aktiekulturen radikalt. Det var nok lidt optimistisk«.
Samme opfattelse har Marlene Nørgaard, direktør i Mybanker, der sammenligner bankernes vilkår og priser. Hun har arbejdet med aktieinvestering i mange år, bl.a. som topchef i Danske Banks afdeling for meget velhavende kunder, og hun sukker lidt:
»Man kan ikke skabe en kultur bare ved at skabe et produkt. Aktiesparekontoen er mest for folk, der allerede er i gang, og som nu får en lille skattefordel«, siger Marlene Nørgaard.
»Den er endnu en ny opsparingsform oven i almindelige aktiedepoter, alderspension og ratepension, der alle har hver sine særlige regler. Vi har i Danmark formået at gøre aktieinvestering til noget utrolig kompliceret, selv om det ikke er nødvendigt«, mener hun og tilføjer:
»Det er for eksempel ambivalent på den ene side at sige, at vi gerne vil stimulere interessen for aktier, og så på den anden side lægge et loft på 50.000 kroner over investeringen i stedet for bare at give det fri og sige ’sæt i gang’. Det er ærgerligt«.
Hvad er en aktie?
Ifølge Marlene Nørgaard ville politikerne få meget mere aktiekultur ud af at sørge for, at alle danskere ved, hvad en aktie er. Og hvorfor investering i aktier - ud over at give et afkast til aktionæren - er vigtigt for virksomheder og samfundet.
Helst skulle det være pensum i skolen, mener hun:
»Vi mangler en grundforståelse for, at når man køber en aktie, er man med til at udvikle en virksomhed. Børsen er et sted, hvor virksomheder kan hente kapital, hvis de har brug for det til at vokse og skabe arbejdspladser«, siger hun.
»Men aktier er med tiden blevet noget, som enten aktiespekulanter taler med andre aktiespekulanter om, eller som folk med lange uddannelser taler om med andre, der også har lange uddannelser«.
Mange har en stor opsparing
Jesper Rangvid har i forbindelse med sin forskning samlet data om danskernes investeringer, og han anslår, at omkring en million danskere har aktier og investeringsbeviser købt for frie midler, altså opsparing, som ikke er til pension.
Den helt overvejende del af befolkningen ejer altså ikke aktier, så potentialet for at skabe nye private aktionærer burde være stort.
En opgørelse fra LO og bankernes organisation Finans Danmark viste i 2017, at 40 procent af danske lønmodtagere med en helt almindelig løn har mere end 50.000 kroner stående, som de kunne sætte i aktier eller investeringsbeviser. Men kun halvdelen gør det allerede.
Overvej din risiko
Blandt de danskere, der ikke i forvejen er aktionærer, kunne hver femte forestille sig at oprette en aktiesparekonto, flest blandt de unge under 40 år, fortæller Ann Lehmann Erichsen.
Hun er forbrugerøkonom i Nordea og målte interessen, kort før kontoen 1. januar blev en mulighed.
Alligevel vurderer hun, at kun et fåtal af de uerfarne vil gøre alvor af det og komme i gang med at købe aktier. Foreløbig har Nordea oprettet cirka 4.000 aktiesparekonti.
»Det kan tage endog meget lang tid, før nye regler om privatøkonomi bliver alment kendt. Og det er trods alt ikke alle, der finder muligheden relevant, hvis de er utrygge ved at investere i det hele taget«, siger hun.
Ann Lehmann Erichsen tror først, vi får en udbredt aktiekultur i Danmark, når vi får et andet forhold til risiko:
Inflationen giver også tab
»Der er meget økonomisk psykologi i det. Vi ser på beløbet på vores bankkonto og føler os sikre ved det, for selve tallet bliver jo ikke mindre. Men vi tager en risiko for langsom udhuling af vores opsparing på grund af en rente nær nul og inflation; pengenes købekraft bliver mindre og mindre«, påpeger hun.
Selv om inflationen er lav i øjeblikket, bør man overveje begrebet risiko og dermed, hvordan man kan og vil sikre værdien af sin opsparing, mener Ann Lehmann Erichsen.
»Men det er ikke nemt. Når man investerer, bevæger man sig ind i en pengeverden, hvor opsparingen kan vokse og skrumpe. Der er omkostninger ved det, og afkastet beskattes. Men de fleste har i mine øjne en overdreven angst for at miste penge ved at investere«, siger hun og minder om, at opsparing er forbrug, man bare har udskudt til senere.
»Af den grund er det vigtigt at holde trit med inflationen eller, endnu bedre, at slå inflationen«.
Højere loft ønskes
I Dansk Aktionærforening er holdningen, at aktiesparekontoen er et udmærket redskab for almindelige mennesker til at spare op i aktier. Direktør Mikael Bak vurderer, at især det forhold, at banken skal tage sig af skatten på aktierne, vil appellere til mange.
»Det gør det ikke alene for nybegyndere, men forhåbentlig giver det noget fokus på, hvor nemt det er at investere«, siger han.
»Aktiesparekontoen er et skridt i den rigtige retning, men er også lidt for uambitiøs. Skattebesparelsen er ikke så stor, og vi ser også gerne et højere loft end 50.000 kroner. Det er svært at sprede sin investering på seks til ti aktier med et relativt begrænset beløb«.
Et sted mellem 3.000 og 4.000 kunder i landets største pengeinstitut, Danske Bank, er indtil nu gået om bord i den nye aktieordning. De er karakteriseret ved at være digitale kunder, der sidder hjemme ved computeren og handler.
Der er lige så mange under 30 år, som der er folk over 70. Og de har en forkærlighed for at købe aktier i store kendte danske virksomheder, fortæller Sune Worm Mortensen, der er direktør for bankens investeringsrådgivning.
»Vi ser aktiesparekontoen som endnu en byggesten i den måde, man sætter sin opsparing sammen på. Men vi forventer ikke, at den i sig selv giver en kæmpe bølge af aktieinvesteringer«, siger han.
fortsæt med at læse
