Måske har du i løbet af de seneste uger modtaget en oversigt over dine årlige investeringsomkostninger fra din bank. Hvis du ikke allerede har gjort det, så bør du kaste et blik på oversigten, for der kan være penge at spare.
Der er formentlig hverken sket de store ændringer i dine vilkår eller dine priser, men på grund af de seneste års nye regler fra EU, i form af Mifid 2, skal det nu i højere grad oplyses, hvor meget du betaler for dine investeringsløsninger.




























