En aften for to uger siden traskede en ræv ned ad fortovet langs byhusene på Margretheholm ude på kanten af Christianshavn. Eller måske trasker ræve ikke, men i hvert fald havde den ikke travlt, selv om jeg stod der ved skraldeskuret med min lille grønne pose med madaffald. Den sendte mig blot et skævt blik. Du ejer ikke det her sted, sagde det. Så forsvandt den i natten over plænen.
Ræven er en af de sjældne påmindelser om, at byen, jeg bor i, også er en del af naturen. Men ikke en mangfoldig del.




























