På et usædvanligt tidspunkt - længe efter, at fondsbørsen var lukket, sendte Danske Bank mandag aften en meddelelse om, at »forventningerne for 2019 nedjusteres til et resultat efter skat på 13 - 15 milliarder kroner, hvor vi tidligere forventede et resultat for året på 14 - 16 milliarder kroner«.
Danske Bank havde håbet at kunne holde omkostningerne på samme niveau som sidste år, men har nu erkendt, at det ikke kan lade sig gøre. Samtidig forventer banken nu også lavere indtægter.
»Vi forventer nu, at det generelt svage momentum i indtægterne vil fortsætte. Denne udvikling skyldes primært pres på marginalerne og vilkår på de finansielle markeder, som de svage handelsindtægter i andet kvartal viser«, forklarer økonomidirektør Christian Baltzer fra Danske Bank i meddelelsen.
Om de øgede omkostninger hedder det i meddelelsen.
»Dertil kommer øgede omkostninger til compliance (opfyldes af officielle krav og anbefalinger, red.) og hvidvaskbekæmpelse. På baggrund af den svage finansielle udvikling vil vi senere på året vende tilbage med en opdatering vedrørende initiativer til forbedring af de finansielle resultater på længere sigt«, skriver Christian Baltzer videre.
Danske Bank offentliggør deres regnskab for første halvår af 2019 senere i juli, men oplyser allerede nu, at banken i 2. kvartal har haft et overskud på omkring 4 milliarder kroner.
En plaget bank
Indtægterne efter skat har været på cirka 11,5 milliarder kroner, mens der har været omkostninger på cirka 6,7 milliarder kroner. Tallene for 2. kvartal er foreløbige, understreger banken, som ikke har yderligere kommentarer ud over den skriftlige meddelelse.
Danske Bank har været i strid modvind de seneste år ikke mindst på grund af hvidvask-sagen i bankens afdeling i Estland. Den tvang i efteråret den daværende topdirektør Thomas Borgen til at gå, og senere måtte bestyrelsesformand Ole Andersen forlade sin post.
Siden er der kommet ny bestyrelsesformand i skikkelse af Karsten Dybvad, og ny topdirektør, Chris Vogelzang, blev hentet i Holland.
Men for blot 14 dage siden blev Danske Bank ramt af endnu en skandale, da det kom frem, at 87.000 kunder var blevet snydt i en af Danske Banks investeringeringsforeninger, Flexinvest Fri. Og i den forbindelse røg Jesper Nielsen, der var ansvarlig direktør, da snyderiet fandt sted.
87.000 kunder får erstatning: Danske Bank fyrer direktør Jesper Nielsen efter gebyrsagHan havde i mellemtiden nået at være midlertidig topdirektør, indtil Vogelzang tog over.
Kunderne var blevet snydt, fordi banken havde krævet et gebyr på 1,65 procent af en investering med en horisont på 3 til 7 år og lav risiko, men ikke kunne skaffe et afkast på 1,65 procent. På den måde tabte kunderne penge.
Danske Bank betaler nu de 87.000 kunder i Flexinvest Fri i alt 400 millioner kroner, og der vil typisk være en kompensation på mellem 1.000 og 2.000 pr. kunde.
fortsæt med at læse
