Der står Røde Bjarne på postkassen, og et øjeblik senere er vi trådt ind i et 223 kvadratmeter stort stykke fællesskab af den type, der kan bære ord som solidaritet, sammenhold og idealisme.
Selv ordet socialisme virker på en sær måde velvalgt inde bag de røde mursten, selv om verden uden for ikke er bøjet i revolutioner og samfundsomvæltninger.