Hører du til den del af befolkningen, som har et sæsonfølsomt sind og derfor føler dig mere træt og uoplagt i den mørke del af året end i den lyse? Så behøver den forestående sæson ikke at blive lige så tung, som du måske plejer at opleve den.
Ved at ændre en smule på dine vaner kan du forebygge den træthed og tristesse, som med forskellig styrke sniger sig ind på mange mennesker med bopæl på nordlige breddegrader. Det gælder om at lade batterierne godt op på forhånd og stabilisere de hormoner og signalstoffer, som booster humør og energi.



























