Hvad skyldes det, at nogle af os har det svært med mørke og kulde, mens andre tonser derudad med vanlig energi og måske ligefrem glæder sig til at hygge igennem, når hverdagen får en mørkere lyssætning? Formentlig en blanding af livssituation, miljø, kultur og psykologi, men betyder det noget, hvordan vi biologisk er skruet sammen?
»Ja, det gør det helt sikkert. Vi ved f.eks., at bestemte gener disponerer et menneske for at udvikle vinterdepression«, siger Gitte Moos Knudsen, overlæge ved Neurocentret, Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet.
Mellem 5 og 10 procent af befolkningen opfylder kriterierne for egentlig vinterdepression, hvor hovedårsagen er mangel på dagslys. Men langt flere oplever i mildere grad de karakteristiske symptomer med træthed, humørdyk, større søvnbehov og øget appetit.
En Coop-undersøgelse fra sidste år viser, at mellem hver fjerde og hver anden genkender træk, der minder om overlevelsesmekanismen hos dyr, som går i dvale eller vinterhi: 54 procent svarede, at de generelt føler sig mere uoplagte i vinterhalvåret, 38 procent, at de er mere triste, og 27 procent har større trang til at slik og søde sager.
