Pensionskassen PKA tabte i marts i år en sag i huslejenævnet. PKA var ikke berettiget til at hæve huslejen i Frederikshave med 114 lejemål i Hillerød med 200, 300 eller 400 kroner om måneden alt efter størrelse på boligen.
I april stævnede tre pensionskasser under PKA de 114 beboere, som hver især modtager en stævning, som reglerne foreskriver, hvis boligretten skal tage stilling til sagen. I en supplerende meddelelse fra maj fremgår det, at 4 af de stævnede er døde, og stævningerne er nu rettet mod boet efter dem.




























